Overenskomsten - VIGTIGT del 2

Til samtlige medlemmer

Efter udsendelse af det ekstraordinære Nyhedsbrev angående overenskomsten, modtog vi flere henvendelser fra tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer, der oplyste, at de fra boligorganisationen havde fået oplyst, at de som inspektører ikke var omfattet af overenskomsten og nogle bl.a. derfor ikke ville blive efterreguleret fra 01.04.2020.

På denne baggrund anmodede vi Dansk Erhverv (DE) om møde for drøftelse af problematikken. På mødet tilkendegav DE, at de på ingen måde havde kendskab til, at det beskrevne skulle være sket, og at de ingen andel havde i dette, såfremt det fremførte var korrekt beskrevet.

DE medgav, at selvfølgelig kan arbejdsgiver ikke bare meddele, at ansatte fremover ikke er omfattet af overenskomsten. Der skal fremsendes en skriftlig begrundelse til hver enkelt inspektør, hvor der redegøres for vurderingen.

Ovenstående vil af DE blive præciseret over for samtlige boligorganisationer.

Dette er ikke noget nyt, den mulighed har været gældende i mange år, og vi undrer os over, at det sker nu og på denne måde.

Situationen er nu følgende:

Der er tillidsrepræsentanter og medlemmer, der er inviteret/indkaldt til møde for drøftelse af situationen, og selvfølgelig bør man deltage, MEN møderne kan udelukkende være for orientering, da forholdet ikke kan forhandles. Som skrevet er det arbejdsgiver, der skriftligt skal reagere og begrunde, hvorfor de mener/vurderer, at den enkelte medarbejder ikke er omfattet af overenskomsten. Først herefter kan forholdet behandles fagretsligt.

DERFOR kontakt tillidsrepræsentanten/fagforeningen straks du måtte modtage omtalte skrivelse.

Senest med lønnen for april skal der ske efterregulering af lønnen med kr. 513,00 pr mdr med virkning fra 01.04.2020 samt regulering af fritvalgsordningen med 1% fra 3-4%. Yderligere skal der foretages regulering fra 01.04.2021 af lønnen og fritvalgsordningen, hvor der kan foretages nyt valg.

Er ovenstående ikke tilfældet, bør du rette henvendelse til fagforeningen eller i første omgang tillidsrepræsentanten/lønkontoret. HUSK, du er altid selv pligtig til at kontrollere din løn.

Når overenskomsten er tilgængelig på vor hjemmeside sender vi besked til alle.

Med venlig hilsen
pbv

Preben Sørensen
Formand for inspektørerne

<-- Tilbage