Læs om de genoptagne overenskomstforhandlinger

Her kan du læse om de genoptagne forhandlinger samt problemer med ikke korrekte valg af tillidsrepræsentanter, der på sigt kan medføre problemer ved en sagsbehandling.

Yderligere information om 3 emner, der kan være til gavn for egen viden, men kan også anvendes i forbindelse med arbejdet med andet personale.

NB: det seneste nye: overenskomsten blev ”landet” 18.02.2021 og sendes snarest til afstemning. Håber, reguleringerne kan ske med lønnen for marts måned.

God læselyst!

Venlig hilsen
Bestyrelsen




Overenskomst

Faglig Puls - Inspektør

Som tidligere oplyst er hovedproblemet – dækningsområdet - nu endelig på plads, så drøftelserne af yderligere emner kan genoptages.

Der er aftalt 3 møder til afholdelse som heldagsmøder i februar. Det første møde blev afholdt 09.02 hvor hovedparten af åbenstående emner blev afklaret.

Vi forventer, at de sidste noget tungere punkter afklares inden udgangen af februar, hvorefter samtlige protokollater kan indskrives i forslag til ny overenskomst.

Grundet den lange forhandlingsperiode har vi fået en del henvendelser, hvilket på alle måder er positivt, men kan samtidig konstatere følgende problematiske forhold:

  • Der er tilsyneladende valgte tillidsrepræsentanter, der IKKE er medlem af fagforeningen.
  • Der er valgte tillidsrepræsentanter, hvor reglerne for valg ikke er til stede, dvs. der er ikke 3 medlemmer af fagforeningen. Dette er et problem, da de fagretslige regler hermed ikke er overholdt. Ved en eventuel faglig sagsbehandling vil dette medføre problemer, da det forhandlede, ikke er i overensstemmelse med de fagretslige regler.

Derfor sørg for følgende ved valg af tillidsrepræsentant:

  • Når der vælges tillidsrepræsentant, skal der være et referat fra mødet angående den valgte samt antal deltager, der er medlem af fagforeningen. Referatet sendes til fagforeningen.
  • Fagforeningen skriver til arbejdsgiver om, hvem der er valgt som tillidsrepræsentant.
  • Arbejdsgiver har 14 dage til at komme med indsigelse.
  • Kommer der ikke indsigelse, er valget accepteret, hvilket fagforeningen registrerer.

Kun ved at følge ovenstående er den valgte omfattet af reglerne for beskyttelse af tillidsrepræsentanter.
NB NB: Få nu styr på dette snarest


Hvad må min gamle arbejdsgiver fortælle om mig?

Efter en jobsamtale kan du blive spurgt, om arbejdsgiveren må kontakte din arbejdsgiver eller en tidligere arbejdsgiver. 3 ud af 4 chefer tager referencer ved jobsamtale. Men hvad er reglerne for det?

Jeg vil vide, hvad arbejdsgiveren må spørge om


Ny ferielov: Sådan holder du styr på dine feriedage

1. september 2020 gik vi over til samtidighedsferie. Du har det samme antal feriedage til rådighed som før, men det bliver opgjort på en anden måde.

Her får du et overblik over de nye ferieregler


Se, hvor mange feriepenge du får udbetalt til marts

De sidste 2 ugers feriepenge kan snart blive udbetalt.

Tjek, hvor meget du får


Ansvarshavende for nyheder fra Serviceforbundet:
Susanne Fasting, Kommunikationschef