NYHEDSBREV - Overenskomstforhandlingerne på pause

NOTE: Har du ikke modtaget nedenstående nyhedsbrev via e-mail, kan det være, fordi vi har en forkert mailadresse til dig. Kontakt Faglig Puls for at få rettet din mailadresse, e-mail fagligpuls@forbundet.dk eller telefon 70 15 44 80


Her kan du læse om situationen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, der desværre på mange måder trækkes i langdrag. Hovedsageligt grundet modpartens ultimative krav.

Yderligere er der information om den nye pensionsaftale samt regler med videre angående de indefrosne feriepenge.

God læselyst!

Hilsen Bestyrelsen
Landsklubben for Ejendomsinspektører


Faglig Puls - Inspektør
Overenskomstforhandlingerne trækker fortsat ud, og vi har stor forståelse for, at I som medlemmer formentlig undrer jer og tænker: Hvorfor kommer forhandlingerne ikke videre?

Vi har tidligere oplyst, at modparten, Dansk Erhverv/BL, er fremkommet med et ultimativt krav, som vi ikke kan acceptere.

Brydningsfladen er: Dansk Erhverv/BL ønsker, at overenskomsten for det nuværende inspektørområde udfases snarest og senest ved udgangen af 2023. Vores holdning er, at overenskomsten skal fastholdes således, at inspektører ikke fremover ansættes på individuelle ansættelseskontrakter uden beskyttelse af overenskomstreglerne.

For nuværende drøfter forbundet og chefen for overenskomstafdelingen i Dansk Erhverv problematikken. Yderligere har der være afholdt møde med BL's direktør Bent Madsen.

Problematikken er også behandlet med FH (tidligere LO) angående konsekvenser, såfremt der ikke kan opnås enighed om en ny overenskomst.

Vi arbejder for, at ovenævnte drøftelser snarest kan bringe forhandlingsudvalget tilbage til de afbrudte forhandlinger for indgåelse af en ny overenskomst.

Afklaring af dette er afgørende for inspektørgruppens fremtid som faglig organisation.

 

Sådan søger du om dine feriepenge
Nu kan du få dine indefrosne feriepenge. Du kan søge frem til 1. december.

Se her, hvordan du søger.


Se, om du kan få tidlig pension
Nyt forlig om tidlig pension efter mange år på arbejdsmarkedet betyder også lettere adgang til seniorpension og ny mulighed for udbetaling af efterlønsbidraget.

Se, hvad aftalen betyder for dig.


Vil du ikke støtte politiske formål, kan du melde fra
Serviceforbundet er uafhængigt af politiske partier og giver ikke fast støtte til nogle partier. Vi støtter af og til bestemte formål, og ønsker du ikke det, kan du melde støtten fra.

Se, hvordan du framelder støtte til politiske formål.

Ansvarshavende for nyheder fra Serviceforbundet:
Susanne Fasting, Kommunikationschef

Logobar

<-- Tilbage