NYHEDSBREV - Nu er der berammet 5 voldgiftssager angående dækningsområdet

I dette nyhedsbrev kan du læse om status for de 5 nu fastsatte/berammede voldgiftssager, der vedrører overenskomstens dækningsområdet. De 5 sager vedrører AAB, KAB og Lejerbo.

Yderligere er der en artikel om reglerne angående aldersdiskrimination. Den kan du have gavn af at læse både personligt, men også i forhold til dit arbejde.

Du får også en oversigt over mulige besparelser på el-regningen via PlusKort eller Forbrugsforeningen.

God læselyst!

Preben Sørensen
Formand for Faglig afdeling for Ejendomsinspektører



OVERENSKOMSTEN - status september

Inspektørerne

Stamdata
Medlemsafdelingen har, efter aftale, de seneste måneder udført et stort arbejde for at ajourføre inspektørernes stamdata; efter vi havde konstateret flere afvigelser mht. e-mailadresser og telefonnumre.

Da megen kommunikation nu sker via mail/telefon, bedes I sørge for at disse oplysninger holdes ajour. Dette sker ved henvendelse til Lisbeth fagligpuls@forbundet.dk, hvorefter det straks rettes.

Tillidsrepræsentanter
Der er til de registrerede tillidsrepræsentanter udsendt skrivelse angående formalia ved registrering for at være omfattet af tillidsmandsreglerne.

Såfremt du som tillidsrepræsentant ikke har modtaget omtalte skrivelse, skal du rette henvendelse til pslund13@outlook.dk eller 44 97 93 15, således formalia kan bringes i orden.

Status overenskomstproblematikken (skrevet 20.09.2022)

Dækningsområde
Siden april 2021 – 2 måneder efter indgåelse af overenskomst dækkende frem til 01.03.2023 – har vi ført faglige sager angående dækningsområdet.

Dansk Erhverv og BL’s holdning er så vidtgående, at såfremt deres synspunkt vinder fremme, så vil mange inspektører ikke være omfattet af overenskomsten. Det skal dog bemærkes, at der er blødt noget op i det svarskrift, DE har fremsendt til den kommende voldgiftssag.

Som tidligere oplyst er der fra vores side rejst adskillige faglige sager i denne forbindelse, og endelig efter ca. 1½ år kommer den første sag til behandling den 02.12.2023 og yderligere en sag den 13.12.2023.

Alle formaliteter er på plads, der er udpeget domsmand, sidedommere mv., og der er fremsendt svarskrift, replik og duplik.

Resultatet af disse voldgiftssager vil formentlig være afgørende for den videre sagsbehandling af 2 sager, der er berammet til januar 2023 og yderligere en i maj.

Når resultatet foreligger, vil vi vurdere om nuværende strategi skal justeres - hvilket vi vil udsende information om.

På kommende generalforsamling redegøres der om forhandlingsgruppens vurderinger, overvejelser og strategi.

Generalforsamling
Der er udsendt indkaldelse til generalforsamling, der afholdes i Horsens på Hotel Opus den 12.11.2022, og du er meget velkommen til allerede at møde frem den 11.11. – se indkaldelsen.

Da vi står i en meget afgørende situation for fagforeningen, håber vi, at rigtig mange vil deltage i mødet for drøftelse af den nuværende konflikt med DE/BL samt foreningens fremtid, hvor vi i 2023 har 50-års jubilæum.

Tilmeld dig til hyggeligt, konstruktivt samvær med kolleger.

 

 




Hvornår er det aldersdiskrimination?

Aldersdiskrimination på jobbet er forbudt. Du er både beskyttet som ung og ældre. Men ved du egentligt, hvad en arbejdsgiver må, og hvornår der er tale om aldersdiskrimination? 

Kend din ret her


Måske kan du spare på elregningen med PlusKort eller Forbrugsforeningen

Som så meget andet er prisen på strøm røget kraftigt i vejret. Derfor er det en ekstra god idé at tjekke muligheden for rabatter.

Se, hvad PlusKort og forbrugsforeningskortet kan bruges til

 


Ansvarshavende for nyheder fra Serviceforbundet:
Susanne Fasting, Kommunikationschef

 

 

<-- Tilbage