Færøerne 2023
Grundet coronasituationen var det ikke muligt at afholde socialt arrangement i 2020, 2021 og 2022. Bestyrelsen/generalforsamlingen besluttede at samle op til et brag af et arrangement i 2023, hvor det opsparede samt det afsatte til foreningens 50 års jubilæum blev anvendt.
Rammerne for det kommende sociale arrangement gav som sædvanligt mulighed for at møde gode kolleger for hyggeligt og udbytterigt samvær samt udveksling af arbejdsrelationer.
Arrangementet gik denne gang til det forblæste, spændende, unikke og rå FÆRØERNE torsdag den 5. oktober – søndag den 8. oktober.
Rammerne for arrangementet kom på plads, og der blev reserveret ophold på det mest centrale hotel i Thorshavn.
Selve arrangementet på øerne var derfor på ingen måde et problem, MEN transport og tilmelding blev noget af en opgave. Arrangementet forudsatte, at de tilmeldte inden afrejsen indbetalte et gebyr på 500-700 kr., der
ikke kunne refunderes ved udeblivelse. Da transporten med fly til og fra Færøerne var noget af en logistisk opgave, anmodede bestyrelsen om tilkendegivelse om deltagelse til dette arrangement (forhåndstilmelding), og det væsentlige rejseforløbet med følgende muligheder:
Aalborg, rejserute 1
• udrejse kl. 20.25 med ankomst kl. 21.20
• hjemrejse kl. 14.30 med ankomst KBH kl. 17.35
• KBH -> Aalborg kl. 21.00/21.45
København, rejserute 2
• udrejse kl. 12.25 med ankomst kl. 13.40
• hjemrejse kl. 08.20 med ankomst kl. 11.25
Da tilmeldingsfristen var nået, og den sidste indbetaling indgået og registreret for samtlige deltagere, kom de endelige detaljer på plads. Den enkelte deltager skulle selv forsikre sig og have samtlige dokumenter, der gjorde, at man kunne indrejse til Færøerne, men fagforeningen organiserede det endelig program og bød også på mad og drikke.
Rammerne for dagene blev:
Torsdag den 5. oktober
• Ankomst og indlogering på Hotel Føroyar i Tórshavn
• Aftensmad på hotellet for KBH-ruten
Fredag den 6. oktober
• Sejltur med skonnert og frokost ombord (se øerne fra havsiden, fuglefjeld mv)
• Sightseeing Tórshavn
• Møde med offentlig Boligadministration
• Aftensmad på hotellet
Lørdag den 7. oktober
• Besøge øerne Streymoy og Eysturoy
• Vandreservoir
• Kirkjubøur
• Bryggeriet; Okkara
• Gæster hos Anna & Òli på Velbastadur
Søndag den 8. oktober
• Besøge øen Vágar og bygderne Gásadalur og Bøur
• Vandfaldet Múlafossur
• Møde Òlavur Poulsen og hans Vandmølleprojekt
• Frokost inden transport til Lufthavnen
Herunder kan du se billeder fra turen, som var en stor succes.
Billeder fra begivenheden
Klik på billederne for at se dem i stort format